Raku er en speciel japansk brændemetode. Det fortælles at teknikken opstod ved en tilfældighed, fordi en utålmodig teglmager ikke kunne vente på at ovnen kølede ned. Han tog derfor teglene ud af den varme ovn, og blev overrasket over at de holdt…
Raku betyder ro, lykke, glæde og velbehag.
Det der gør raku til noget særligt:
En sort rå skærv, smukke krakeleringer og fine farvespil i glasuren.
Selve brændingen foregår altid udendørs. Keramikken er ligeglad med vejret. At den så tager aftryk af vejret er en interessant ting.
Min rakuovn varmes op med gas.
De forglødede og glaserede ting sættes ved hjælp af en tang ned i den varme ovn.
Ovnen varmes langsomt op. Efter ca 30 min forløb er glasuren smeltet (omkring 900 grader). Et kig ned i ovnen afgør hvornår glasuren er klar. Den skal være skinnende blank.
De rødglødende ting tages op med en tang og får luft i nogle minutter. Herved fremkommer farver og de karakteristiske krakeleringer i glasuren. Så lægges tingene i en brandsikker beholder med savsmuld. Der dækkes med savsmuld, så ilt forhindres i at komme i forbindelse med tingene.
Denne reduktion gør glasurens farvespil utrolig spændende. Man kan aldrig forudsige et resultat. Desuden betyder reduktionen, at de uglaserede felter bliver sorte. Tingene afkøles langsomt nede i savsmuldet. Derefter rengøres de med vand, sæbe og ståluld.
Figurer til tørring. Herefter forglødes ved 960 grader i min top-loader.
Efter forglødning voks, dekoration og glasur. Klar til raku-brænding.
Fra mit værksted.
Jeg blander selv mine glasurer. Udgangspunktet er en “Fritte”, pibeler samt forskellige oxyder og carbonater.
Raku tåler ikke at stå ude i frostvejr. Raku tåler rengøring med vand, sæbe og børste.
Her følger en lille video fra en rakubrænding.
Stemningsbilleder fra brænding i februar.
